ForsideLaverdaGalleriLinksKalenderKøb & salgShopForumTeknikKontakt
you are here: Home > Dansk > Laverda > V6

Laverda 1000 V6

V6_1.jpg

 

Laverdas V6 er gået ind i mc-historien efter, at den deltog I Bol d’Or løbet i 1978, hvor den på langsiden kom op på over 280 km/t, hvilket var væsentlig hurtigere end den Honda, der vandt løbet. V6’eren var en fantastisk motorcykel, der på mange måder var forud for sin tid.

Arbejdet og ideen med at producere en V6 startede i 1975, hvor det gik rigtig godt for Laverda. De havde i begyndelsen af 70’erne været temmelig suveræne i langdistanceløb rundt om i Europa med deres 750 SFC, de havde nu fået sendt deres 3-cylindrede 1000’er på markedet, og Laverda 1000 var omkring det tidspunkt den hurtigste serieproducerede motorcykel i verden.
 
Der er givet flere forklaringer på, hvorfor man valgte at lave en V6 motor. En af forklaringerne var, at den skulle danne basis for V6, V4 og V2 motorer og således danne grundlag for en serie helt nye motorcykler fra 500 til 1500 cm3. En afgørende årsag har nok også været, at det lykkedes for Laverda at hyre chefingeniør Giulio Alfieri, der netop var blevet fyret fra Maserati. Han blev fyret som konsekvens af, at Maserati fik nye ejere. Alfieri var vant til V6 motorer og derfor på ”hjemmebane”. Laverda`s egen chefingeniør, Luciano Zen, og Alfieri fik ansvaret for projektet.
 
V6_4.jpg

Zen og Alfieri med V 6 i testbænk

  
 
Ifølge Piero Laverda startede projektet i slutningen af 1975, og i begyndelsen af 1977 var maskinen klar til test. Al opbygning foregik på selve fabrikken, hvor 30 mand i et år udelukkende arbejdede på V6’eren.
V 6’eren var på mange måder revolutionerende, da det på det tidspunkt var helt uhørt med en V6 vandkølet 4-ventilet motor i en mc. Motoren havde tørsumpsmøring for at gøre den så lille som muligt. Motoren var medbærende med et enkelt og ikke særlig stort stel. På den første prototype var bagsvingeren lejret umiddelbart bag motoren. Den havde også monochok-affjedring, men det viste sig dog at give problemer i relation til kardanen, hvorfor man gik tilbage til konventionel affjedring med 2 støddæmpere, ligesom bagsvingeren blev gjort længere og på ukonventionel vis lejret i gearkassen. Der blev lavet 3 komplette motorer, så vidt vides med lidt forskellige tuningsgrader. Ifølge tilgængelige oplysninger havde motoren omkring 140 hk, hvilket også var uhørt meget for en motorcykelmotor i 1977.

 

Premiere i Milano

Laverda vakte stor opsigt, da de på Milano-messen i 1977 præsenterede den nye V6’er, der skilte sig markant ud fra alle andre motorcykler, der blev produceret på det tidspunkt. Modellen, som blev vist, var med en anden kåbe, affjedring, udstødning mv. end den model, som senere kørte på Bol d’Or. Modellen på messen var meget flot, strømlinet og elegant at se på. Den blev efterfølgende modificeret til at køre race og derfor monteret med anden tank, kåbe m.v., der gjorde den mere rå og med et knap så elegant udseende som udstillingsmodellen.
Der var ved fabrikationen af V6’eren ikke brugt særlig eksotiske og lette materialer, og maskinen i racertrim vejede derfor 216 kg tør. Skulle den have været væsentlig lettere, havde man måttet ty til andre materialer, og det ville uvægerligt have gjort den meget dyrere at lave. 
V6_3.jpg

Laverda 1000 V6 som den blev præsenteret i 1977

 

Bol d`or 1978

To italienske kørere blev hyret til at køre V6’eren til 24 timers løbet Bol d`Or. Det var Nico Cereghini, der tidligere havde kørt langdistanceløb på Laverda, og Carlo Perugini, der på det tidspunkt netop havde vundet det italienske mesterskab i 500-klassen.

De fleste Laverda entusiaster har læst og hørt meget om dette Bol d’Or løb, men på ikke-Laverda-kendere, der overværede løbet, må V6’eren også have gjort et stort indtryk, da den som tidligere nævnt kom op på over 280 km/t på langsiden, og det brøl, motoren gav fra sig, var vel aldrig tidligere hørt lignende. Desværre måtte V6’eren udgå med defekt kardanled efter ca. 8 timer. Man kunne godt have repareret skaden, men teamledelsen skønnede, at man havde opnået, hvad man kom for, nemlig at se, om den var konkurrencedygtig og teste den under maksimal belastning. Sidst, men ikke mindst, havde den lille italienske fabrik også i høj grad fået markeret sig over for de store japanske mærker.
 
 
V6_5.jpg

Bol d`or 1978

 

 For kompliceret til almindelig salg  

Efter Bol d’Or overvejede Moto Laverda, om de skulle begynde at serieproducere V6’eren. Men måtte ifølge Piero Laverda indse, at en serieproduceret model ville blive lige så dyr som en MV Agusta 1000 S er i dag - målt efter datidens penge. De havde dog forudbestilling på 1.500 stk. fra hele verden, og Laverda-ledelsen overvejede, hvorledes markedsføringen skulle gribes an, men kom til den konklusion, at deres forhandlernet nok ikke ville være i stand til at sikre den service, reservedele og øvrige back-up, som en sådan motorcykel ville kræve. Man besluttede derfor at skrinlægge projektet. Ifølge Piero Laverda var manglende økonomi ikke årsag til, at projektet blev stoppet.
Det er ikke til at vide, om det var den rigtige beslutning, men måske havde situationen for Laverda i dag set helt anderledes ud, hvis V6’eren var blevet sat i serieproduktion i slutningen af 70’erne. Situationen for Laverda kunne umuligt have været værre, end den er i dag, hvor Laverda navnet ejes af Piaggio, der har opkøbt Aprilia, som ejede rettighederne til navnet. Der er i dag intet tilbage af det, der engang var Laverda. Den oprindelige fabrik i udkanten af Breganze blev solgt i begyndelsen af 90’erne af en af de mange tvivlsomme ejere, der har været af Laverda siden den oprindelige produktion af Laverda motorcykler i Breganze stoppede i 1988. Der har dog været produktion af nyere 650 og 750’ere i 90’erne på en lille fabrik i Zané, men det er en anden historie.
 
Efter beslutningen om ikke at producere V6’eren blev den stillet i indgangshallen på fabrikken i Breganze, hvor den stod i en del år som bevis på et meget spændende projekt med hidtil ukendte løsninger til produktion af en motorcykel, der var så kompleks, at det måske i sidste ende var for omfattende til at blive ført helt ud i livet af en lille fabrik som Moto Laverda.
Som tidligere nævnt blev der produceret 3 komplette motorer, men der blev kun lavet 1 komplet motorcykel. Det er den, som er omtalt i de foregående afsnit. Den fremstår uændret og urestaureret siden den kørte i Bol d’Or løbet i 1978.
 
Som det fremgår af billederne, bærer V6’eren præg af at blive brugt, og det er lige nøjagtig, hvad den bliver. Piero Laverda har i de sidste ca. 5 år haft V6 raceren med rundt til mange Laverda- og klassiske arrangementer, herunder mange paradekørsler på diverse baner. V6’erens lyd er noget helt for sig, og som om den ikke larmede nok med det oprindelige udstødningsanlæg, har Piero nærmest droppet den smule lyddæmpning, der var, og udstødningen ender nu i 2 rør under motoren. Et eller andet sted passer det vel meget godt til den filosofi, der oprindelig lå bag Laverda, nemlig at deres motorcykler skulle kunne holde til at blive brugt hårdt, og det måtte meget gerne kunne høres.
 
Den originale V 6 kan derfor med rette siges at være en levende legende.
 
 
V6_6.jpg

Piero Laverda og V 6`eren på SPA i 2005

IMG_1187.JPG IMG_1188.JPG
IMG_1189.JPG IMG_1190.JPG
V6_tragte.JPG V6_til_Jubilæum.JPG

I forbindelse med Dansk Laverda Klub`s 25 års jubilæum i 2006 havde vi den store oplevelse af have Piero på besøg med V 6`eren. Han holdt her et foredrag om Laverda og V 6`eren og selvfølgelig blev V 6`eren startet op så alle tilstedeværende kunne høre den fantastiske lyd.

V6 nr. 2

Her ender historien dog ikke, idet der fra starten blev produceret ekstra stel- og motordele, og i begyndelsen af 90’erne fik den daværende og igen ”midlertidige” ejer af Laverda den idé at producere en lille eksklusiv serie af V6’eren til en uhyrlig høj pris. Man samlede derfor på fabrikken en komplet cykel af de ekstra dele, som var lavet, da den første V6 blev produceret, og brugte her ”nr. 2 motor”.

Der manglede dog nogle stumper til at gøre den helt færdig og den blev aldrig klar til at blive startet op. Projektet med en lille eksklusiv serie blev aldrig til noget og "V6 nr. 2" blev taget med fra Fabrikken af en af de senere ejere og  blev siden solgt til en samler i Italien.   

 
V6_7.jpg

"V6 nr. 2" ved præsentationen først i 90`erne.

 

I foråret 2007 lykkedes det så den hollandske Laverda entusiast, Cor Dees at få fat i V 6 nr. 2. For Cor der i april 2006 åbnede sit private Laverda Museum i Lisse` i Holland var det opfyldelse af en mangeårig drøm at få fat i V6 nr. 2 til sit i forvejen imponerende museum. Cor har nu adskilt cyklen og set, at der mangler en del gearhjul, kobling mv. i motoren, men ellers er motoren  komplet. V6 nr. 2 bliver nu gjort køreklar og det bliver spændende at se, hvornår den bliver klar. De som har set Cor`s fantastiske museum er ikke i tvivl om, at V6 nr. 2 er "landet" det rigtige sted.

 

 

 
 
 
 
Cor_med_nyerhvervelse.jpg Cor_adskiller_V6.jpg
Se meget mere på Cor`s egen side: http://www.laverdamuseum.nl/

V6 nr. 3

Inden  Cor Dees  i 2007 fik købt V6 nr. 2 var det faktisk lykkedes ham i slutning af 90.erne med stor hjælp fra Masimo Laverda, at købe de sidste V6 dele og tegninger over V6 fra Laverda fabrikken. De dele der var tilbage var bl.a. et stel, motorblok, topstykker m.v., men meget langt fra en komplet cykel. Ideen med at købe disse sidste dele var at lave resten selv og dermed få sin egen V6, der jo i såfald ville blive "V6 nr. 3"

Det projekt blev så sat lidt på "stand by" i 2007, da han fik fat i V6 nr. 2, men hensigten er stadig at få samlet en 3. V6. Cor er meget begejstret for den prototype, som blev præsenteret i 1977 og det er derfor hans hensigt at "V6 nr. 3" skal være en replica af den originale V6 prototype, som blev præsenteret i 1977.

  

V6_nr._3.JPG

Stumperne til V6 nr. 3

V6_prototype.jpg

Laverda V6 prototype 1977


phpwcms.de | web: PR3